175 ændringforslag fra Naalakkersuisut -  samlet pris: 145 millioner kroner over fire år. Det regnestykker er finans- og skatteudvalget ikke begejstret for.

Økonomisk uafhængighed sparket til hjørne
Udvalget vurderer, at vejen til et Grønland, der økonomisk kan stå på egne ben er blevet betydeligt længere. 

- Med de fremsatte ændringsforslag til 3. behandlingen, synes planerne om holdbarhed og processen mod en selvbærende økonomi, at være udskudt indtil videre, skriver udvalget i sin betænkning til finanslovsforslaget.

LÆS: Et rundt nul blev til et minus på 145 mio

Balancekrav droppet
Især kritiserer udvalget, at man ikke lever op om kravet om, at budgettet er i balance over en periode på fire år.

- Det fireårige balancekrav indgår, efter udvalgets mening, som et meget vigtigt element i processen mod selvbærende økonomi, skriver udvalget videre.

LÆS: 22 millioner ekstra til servicekontrakterne

Regning sendes til andre
Finans- og skatteudvalgets medlemmer minder Naalakkersuisut om, at Økonomisk Råd allerede rejste advarselsflaget overfor det oprindelige finanslovforslag, der kun lige akkurat gik i nul over de fire år.

De understreger, at et andet Naalakkersuisut end det nuværende kan komme til at samle regningen op.
- Efter udvalgets mening må det betydelige underskud medføre nye udfordringer for den fremtidige finanspolitik, ikke bare i den nuværende valgperiode, men også i den næst kommende, skriver de i betænkningen.

LÆS: D chokeret over underskud

Holbarheds- og vækstplan
I foråret fremlagde det daværende Naalakkersuisut en holdbarheds- og vækstplan, der blandt andet skulle sørge for, at udgifter og indtægter er i balance.

Med det foreliggende finanslovsforlig er planen efter udvalgets opfattelse, dårligt det papir værd, som den er skrevet på.

- Udvalget må i den forbindelse henstille til Naalakkersuisut, at huske på de mange målsætninger og hensigtserklæringer som Holdbarheds- og Vækstplanen indeholdt, står der videre.

LÆS: Finansloven er på plads

Naalakkersuisut: Nødvendige udgifter
Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA) mener dog ikke, at der er nogen vej udenom de mange ekstraudgifter.

- Disse merudgifter må anses som politisk nødvendige for vort samfunds langsigtede sammenhængskraft og behov for udvikling på social- og sundhedsområdet, skriver han i sit svarnotat.

Lover opstramning
Han erkender dog, at der skal strammes op i den næste finanslov.
- Naalakkersuisut er således enig i, at der allerede i førstkommende finanslovsforslag er behov for at gennemføre tiltag, der vil være egnede til at sikre balance set over den 4-årige budgetperiode, skriver han videre.

På trods af betænkelighederne anbefaler et flertal af udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit at finanslovsaftalen vedtages. Demokraterne er imod aftalen.