Gå til hovedindhold

Vittus tror på enighed om finanslov

På trods af en bombastisk udmelding fra Finans- og Skatteudvalget efter præsentationen af et forslag til finanslov for næste år, er Vittus Qujaukitsoq fortrøstningsfuld med hensyn til at nå til enighed med Inatsisartut om næste års husholdningsbudget for landskassen.

Naalakkersuisut tror på, at der er tilpas meget elastik i budget og likviditet, til at parterne nok skal nå til enighed om finanslov for 2021.

Det kunne ellers se sort ud med meldingen fra Finans- og Skatteudvalget mandag kort tid efter Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), offentliggjorde forslaget til næste års finanslov.  

Udvalget mener nemlig ikke, det er acceptabelt med et underskud i 2021 sådan som Naalakkersuisoq foreslår. Heller ikke at Naalakkersuisuts overordnede politiske mål om at DAU og DA skal være i balance eller overskud over en fireårig periode ikke overholdes.

- Jeg er sikker på, vi nok skal nå til enighed. Det her er et forslag, og så skal vi til forhandlingsbordet nu. Så må vi se, hvor der skal justeres for at nå i mål med en aftale om finansloven, siger Vittus Qujaukitsoq til Sermitsiaq.AG

Omprioriteringer er muligt

Der findes en betydelig reserve i anlægsfonden og i fonden for langsigtede investeringer.

- Det er selvfølgelig ikke penge vi ”bare” kan bruge, da mange af dem er øremærket til forskellige anlægsprojekter, men det er penge, der kan omprioriteres om nødvendigt, siger Naalakkersuisoq.

Han er glad for, at Finans- og Skatteudvalget lægger vægt på et fuldt finansieret finanslovsforslag.

- Det er godt at udvalget udviser mådehold omkring budgettet. Så er vi på samme side, når vi skal behandle indkomne forslag til samlingen, der er dyre eller ufinansierede, siger han.

Usikker størrelse på indtægter

En ubekendt faktor, der også kan få betydning i forslaget, er indtægterne i 2021. Det er endnu uvist, hvor store konsekvenser coronakrisen får på skatteindtægter og afgifter for næste år.

Blandt andet på grund af de ubekendte faktorer er der lagt op til godkendelse af en mulig låntagning der er noget højere end det umiddelbare behov.

- Det er aktuelt vurderingen at en kreditadgang på 1,0 mia. kr. vil kunne sikre en tilstrækkelig sikkerhed. Af hensyn til den betydelige usikkerhed, der knytter sig til budgetlægningen for 2021 og for at sikre et råderum, foreslås det imidlertid i nærværende tekstanmærkning at bemyndigelsen til at optage lån eller kreditter skal være på op til 1,5 milliarder kroner, står der i finanslovsforslaget.

På trods af coronakrise og hårde økonomiske tider er der dog også plads til forslag, der koster penge. Nedenfor er nogle af Naalakkersuisuts tiltag i finanslovsforslaget.

Foreslåede merudgifter:

  • Indførelse af lov om patienterstatning – Naalakkersuisut forventer at fremsætte et lovforslag om patienterstatninger i 2021, og forventer en årligt merudgift som følge af loven på 5,5 mio. kr. fra 2022.
  • Styrkelse af landslægeembedet – landslægeembedet skal løse flere opgaver og får 1,35 mio. kr. ekstra.
  • Løsning af Mittarfeqarfiits strukturelle økonomiske problemer – Mittarfeqarfiit skal bidrage med 10 mio. kr. mindre til landskassen.
  • Løft af serviceniveauet og tilskuddet til passagerbefordring – Naalakkersuisut har fået lov til at indgå kontrakter af ti års varighed i stedet for fire år, hvilket der er afsat en reserve til.

Besparelser og effektiviseringer:

  • Pris- og lønregulering af drifts- og tilskudsbevillinger sløjfes. De skulle ellers være reguleret med 1,85 procent. Det giver en budgetforbedring på 75 mio. kr. årligt.
  • Administrative besparelser - Der er indlagt samlede administrative besparelser i 2021 for 29,0 mio. kr., i 2022 for 25,3 mio. kr., i 2023 for 25,4 mio. kr. og i 2024 for 32,3 mio.
  • Besparelser ved indførelse af elektronisk post: Besparelsen ved indførelse af obligatorisk elektronisk post er indlagt i finanslovsforslaget for 2021 med i alt 18,225 mio. kr. De er fordelt med 0,375 mio. kr. i 2021, 5,7 mio. kr. i 2022 og 6,075 mio. kr. i 2023 og 2024
  • Forlængelse af indfasningen af den obligatoriske pensionsopsparing – indbetalingskravet fastholdes på seks procent frem til og med 2022, hvilket er beregnet til at give en forbedring af budgettet på 97,1 mio. kr. i årerne 2021 til 2024
  • Rammen for hvor mange penge, der kan bruges til renovering, vedligehold og nyanlæg, beskæres med 25,0 mio. kr. i 2022 og 30,0 mio. kr. i 2023 og 2024 – samlet besparelser på 85,0 mio.kr.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER