Da lufthavnsbyggerierne skulle finansieres trådte den danske stat til med økonomisk støtte, og derfor er staten medejer af Kalaallit Airports International.

KAIR International bygger og skal også eje de to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Som ejer af en tredjedel af KAIR International har staten dels betydelig indflydelse i selskabet og er naturligvis også berettiget til sin del af et forventet fremtidigt overskud.

Det overskud har Naalakkersuisut nu indledt forhandlinger med staten om. Det fremgår af det nyligt præsenterede finanslovforslag for 2024.

Har rettet henvendelse til Danmark

Forhandlinger skal hjælpe med at løse det problem, at KAIR International kommer til at eje de eneste overskudsgivende lufthavne her i landet, og det efterlader en større million-regning hos Mittarfeqarfiit, som fortsat skal drive de resterende lufthavne og heliporte.

Mittarfeqarfiit er tidligere i år blevet indskudt i Kalaallit Airports-koncernen men har som sådan ikke "fællesøkonomi" med Kalaallit Airports International (se organisationsdiagram længere nede).

I finanslovsforslaget skriver Naalakkersuisut:

"Der indledes nu en proces om den fremadrettede økonomi i Kalaallit Airports koncernen i samarbejde med den danske stat, idet Naalakkersuisut ønsker at afsøge mulighederne for, at udbytte fra Kalaallit Airports Intl. A/S nyttigøres i fh.t. driften af lufttrafikken i hele landet."

Overblik over Kalaallit Airports-koncernen. Den danske stat ejer 33 procent af Kalaallit Airports International.

KAIR

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar til forhandlingerne fra formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) og naalakkersuisoq for infrastruktur Erik Jensen (S). Det er endnu ikke lykkedes, men en embedsmand fra Selvstyret bekræfter, at tiltaget handler om brugen af overskuddet, og at Selvstyret har rettet henvendelse til den danske stat om sagen.

100 mio. kr afsættes til at dække underskud i Mittarfeqarfiit

I finanslovsforslaget beskrives det, hvordan underskuddet i de regionale lufthavne tidligere har været modvirket af overskuddet fra Kangerlussuaq, Nuuk og Ilulissat lufthavne, fordi alle lufthavnen hidtil har været samlet i Mittarfeqarfiit.

Men det kommende overskud i KAIR International fra Nuuk og Ilulissat lufthavne skal anvendes på tilbagebetaling af lån optaget til opførelsen, samt anvendes til konsolidering af driften af de nye atlantlufthavne. 

Derfor er det nødvendigt, at der afsættes midler til at dække underskudene i de regionale lufthavne fra 2025, hvor de nye lufthavne er taget i brug. Naalakkersuisut foreslår at afsætte 100 mio. kr. i hvert af årene 2025, 2026 og 2027.

Renoveringsefterslæb håndteres også

Ifølge Naalakkersuisut er disse udgifter medregnet som et element i de samlet set positive samfundsøkonomiske gevinster ved lufthavnsprojektet. Det hører med til historien, at Naalakkersuisut også forventer at kunne håndtere et større renoveringsefterslæb i de regionale lufthavne for beløbet på de 100 mio. kr.

I finanslovsforslaget understreges det, at der forventes et økonomisk potentiale som følge af de nye lufthavne ved konkurrenceudsættelsen af lufttrafikken til og fra Grønland.

- Forventningen omfatter både direkte indtjening i form af lufthavnsafgifter og indirekte indtjening som følge af dynamiske effekter og ny aktivitet i samfundet, som konsekvens af øget turisme, skriver Naalakkersuisut i finanslovsforslaget.