Gå til hovedindhold

KNAPK: Finanslovsforslag er uacceptabelt

Fanger- og fiskerorganisationen KNAPK utilfredse med finanslovsforslaget til 2022, som naalakkersuisut har præsenteret. Drop nedskæringer og afgiften på hellefisk som lovet i valgkampen, lyder opfordringen.

KNAPK er langt fra imponeret over naalakkersuisuts forslag til næste års finanslov. Det fremgår af en pressemeddelelse fra formand Henrik Sandgreen.

KNAPK peger blandt andet på bevillingerne til erhvervsstøtte, som fra 2013 til 2020 har ligget mellem 14 og 20 millioner kroner men som i 2022 foreslås nedsat til 10 millioner kroner.

- 10 millioner kroner til joller, fartøjer og landbrug. Det er simpelthen ikke nok. Sådan lyder den klare besked fra KNAPK, efter at Naalakkersuisut har fremlagt deres forslag til næste års finanslov.

Erhvervsstøtten dækker blandt andet over tilskud til indkøb af joller og fartøjer.

Løfter skal holdes

KNAPKS direktør Siverth Amondsen uddyber kritikken overfor Sermitsiaq.AG. Han understreger, at det handler om, hvad der er lovet under valgkampen.

- IA lovede forbedringer på det indenskærs fiskeri, udvikling af fiskeriet i Sydgrønland og afskaffelse af afgiften på hellefisk. Intet af det er med i finanslovsforslaget, siger han.

Naalakkersuisog Asii Chemnitz Naarup udtale under præsentationen af finanslovsforslaget, at der ikke kommer noget omfattende igennem på fiskeriområdet, før fiskerikommissionen har afleveret de anbefalinger, de har arbejdet med de seneste år, som skal bruges i arbejdet med en ny fiskerilov.

LÆS OGSÅ: IA og Siumut bejler begge til jollefiskerne

Men den begrundelse giver direktøren ikke meget for. For ham og formanden handler det om løfter der ikke overholdes.

- Hvis man som lovet vil udvikle fiskeriet i Sydgrønland nu, hvor man lægger op til nultolerence af mineprojekter med uran, som kan sætte en definitiv stopper for mineprojektet ved Kuannersuit, så kræver det nogle penge, påpeger formanden for KNAPK Henrik Sandgreen.

Sydgrønland skal have gang i fiskeriet

KNAPK mener, at der bør afsættes minimum 20 millioner kroner til udviklingen af det kystnære fiskeri for de næste fire år i Grønland.

- Vi har ledt efter bevillinger til fiskeriet i sydgrønland i Naalakkersuisuts budgetudkast. Det findes tilsyneladende ikke. Det er derfor nærliggende at spørge Naalakkersuisut, hvorledes de har tænkt sig at udvikle fiskeriet i sydgrønland.

LÆS OGSÅ: Ny hellefiskeafgift vedtaget

I IA´s valgprogram fremgår det som et punkt, at partiet ønsker at fjerne afgiften på hellefisk, som blev indført tilbage i 2015. Både IA og Naleraq stemte dengang imod forslaget om en afgift, og nu hvor de to partier har fået flertal i Inatsisartut havde KNAPK håbet på en hurtig afvikling af afgiften.

Men den årlige indtægt på omkring 15 millioner kroner, fastholdes altså i forslaget til næste års finanslov.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER