Gå til hovedindhold

Usikkerhed om Ilulissat-åbning

Mens Kalaallit Airports glæder sig over at kunne sætte en åbningsdato for den endelige indvielse af lufthavnen i Nuuk, er lufthavnsselskabet usikker på, hvornår champagnepropperne kan springe i Ilulissat.

Den 28. november 2024 åbner den nye lufthavn i Nuuk. Det vil ske under stor festivitas. Kalaallit Airports er derimod ikke klar til at sætte en åbningsdato for lufthavnen i Ilulissat.

Officielt hedder det sig, at lufthavnen skal stå færdig i slutningen af 2024, men anlægsarbejdet er rendt ind i problemer, som der arbejdes på højtryk med at få løst.

Betragteligt bagud

- Vi må desværre konstatere, at anlægsprojektet i Ilulissat desværre er betragteligt bagud i forhold til den kontraktuelle tidsplan, oplyser kommunikationschef Mikkel Bjarnø Lund, Kalaallit Airports til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: KAIR årsregnskab: Ilulissat-projekt er kommet betragteligt bagud

Lufthavnsselskabet har imidlertid ikke opgivet håbet om at blive færdig næste år.

- Vi er i dialog med vores entreprenør om mulige løsninger og en opdateret tidsplan, men er altså ikke i mål endnu, siger Mikkel Bjarnø Lund.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER