Gå til hovedindhold

GUX: VR-briller indføres som undervisningsredskab

Tusass, GUX Nuuk og SiliconHagen har sammen udviklet Virtual Reality materiale til brug i undervisningen. Pilotprojektet er det første af sin slags.

Mange unge i Grønland har allerede haft deres første møde med VR-briller, hvor man kan spille online ved brug af briller, og opleve et helt andet univers i stuerne.

Nu har Tusass, GUX og SiliconHagen sammen udviklet undervisningsmateriale, der kan bruges i gymnasielokalet. Det oplyser Tusass på sin hjemmeside.

Første gang, VR-brillerne blev brugt var onsdag den 21. februar under en kemiundervisning.

- Vi er stolte over at have været en del af et spændende samarbejde med undervisere fra GUX, som har resulteret i noget helt unikt for Grønland. Projektet har åbnet for nye muligheder til brugen af virtuel reality som et innovativt supplement til traditionelle undervisningsmetoder, fortæller CEO og stifter af SiliconHagen, Jan Ståhlberg.

Klar til brug

Pilotprojektet kan nu, efter at være blevet efterprøvet, bruges i undervisningen i kemilokalet. Her kan eleverne med fordel lære om kemikalier og grundstoffer og lave forsøg, uden at bruge sikkerhedsudstyr som kitler, handsker, maske og sikkerhedsbriller, da forsøgene laves i VR-brillernes univers. Det vækker elevernes motivation til læring:

- Jeg synes, at kemispillet er rigtig sjovt, fordi det gør, at man kan lege med kemikalier og grundstoffer på en anden måde. I stedet for at skrive og tegne grundstoffer på papir, kan man se dem i 3D og få en bedre forståelse af opbygningen, fortæller Nadia Saandvig Qvist Immanuelsen, der er studerende i GUX Nuuk.

Begejstring

Lone Andersen, kemilærer fra GUX og formand for kemilærerforeningen er også begejstret:

- VR-materialet kan åbne nye døre for os undervisere. Det giver mulighed for at skabe en ny form for læringsoplevelse, hvor eleverne bl.a. skal samarbejde om at gennemføre et virtuelt escaperoom-forløb i kemi, siger hun.

Tusass, som i dag driver Coding Class i folkeskolerne, har bidraget med udviklingen af undervisningsmetoden.

INVITATION til virksomheder: Erhvervs- og Uddannelsesmesse Siunissaqaasa 2024
Kommuneqarfik Sermersooq i samarbejde med byskolerne i Nuuk, Nuummi Sulisitsisut og CSR Greenland, inviterer til årets erhvervs- og uddannelsesmesse, Siunissaqaasa 2024. Arrangementet finder sted i...
Du kan nu søge om støtte fra den nye lokalpulje
Kommunalbestyrelsen har oprettet en ny lokalpulje, Najukkami Tapiissuteqartarfik, der skal fremme innovation, bæredygtighed, frivillighed, fritidsaktiviteter og fællesskab i kommunen. Der er nu...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER

MEST LÆSTE