Gå til hovedindhold

Eksemskole drager ud i landet

Narsaq får som den første by besøg af Eksemskolen Kalaallit Nunaat, der skal udbrede kendskabet til behandling og forebyggelse af atopisk eksem.

Op mod hvert tredje barn i Grønland lider af atopisk eksem, der også kaldes børneeksem, og sidste år satte Dronning Ingrids Hospital i pilotprojekt i søen med at skabe et oplysningstilbud, der skal udbrede viden om behandlingsmuligheder, forebyggelse og pleje af hud.

Tirsdag bliver Narsaq den første by til at få besøg af den nye "skole", oplyser speciallæge Lone Hove:

- Konceptet Eksemskolen er, at vi giver et mini-kursus til bl.a. daginstitutioner, skoler, og andre professionelle omkring børn. Derudover holder vi oplæg for sundhedspersonale om atopisk eksem (børneeksem), og sidste modtagergruppe er forældrene og offentligheden som også får mulighed for at høre oplægget og undervisningen, og stille spørgsmål.

Tilpasset grønlandske forhold

- Vi forsøger at gøre det hyggeligt, og samtidig sikre viden om atopisk eksem, fortæller speciallæge Lone Hove fra Hudklinikken i Nuuk i en pressemeddelelse.

Det er støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og LEO Foundation, der har gjort det muligt at tilpasse viden om børneeksem til grønlandske forhold. 

Tilpasningen har været vigtig, da man ikke bare kan copy paste fra forholdene i andre land, fortæller Lone Hove. Undervisnigen vil handle om, hvad atopisk eksem er, hvordan det kan forebygges samt hvilke følger, det kan have for børn og unge.

Hudsygeplejerske står for oplæg

Paninnguaq Boassen, der er hudsygeplejerske, skal stå for selve undervisningen:

- Nylig forskning viser at op mod hvert 3. barn i Grønland har atopisk eksem, et enormt højt tal i forhold til andre lande. 

- Det skyldes nok en blanding af faktorer som tør luft, arvelighed og måske andre ting vi skal ud at se, og det glæder vi os til, siger Paninnguaq Boassen.

Eksemskolen har finansieret mellem seks og otte ture rundt i landet over forår og sommer. Der er blandt andet planlagt besøg i Qaanaaq og Qeqertarsuatsiaat.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER